Sproglig
rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb] |
KOMMUNIKATIONSROLLER
En kommunikationsproces
begynder hos en afsender og slutter
hos en modtager.
Den der har produceret
og/eller som er ansvarlig for en kommunikationsenhed,
kaldes kommunikationsenhedens afsender.
Når man skal karakterisere
afsenderen kan man bygge på iagttagelser i kommunikationsenheden. Den karakteristik af afsenderen som
fremkommer på denne måde, kaldes den
implicitte afsender.
Bygger afsenderkarakteristikken
derimod udelukkende på andre kilder end den foreliggende kommunikationsenhed,
(interviews, dagbøger, breve ... ) får vi en karakteristik af den faktiske afsender.
Et individ som på én eller
anden måde i én eller anden grad opfatter kommunikationsenheden, kaldes recipient.
Der findes følgende typer af recipienter (hvoraf flere kan være
sammenfaldende ved en bestemt kommunikationsenhed).
En modtager er en recipient som gør det med sprogforløbet som det er
beregnet til fra afsenderens side. Hvis
vi fx tager en tekstannonce i et dagblad, så er den læser der blot lader
blikket strejfe den uden at udsætte sig for dens påvirkning ved fx at læse den
igennem, ikke modtager. Det er derimod
den læser der læser den igennem, lader den virke på sig (evt. vække modstand),
tilegner sig den. I praksis er denne
distinktion naturligvis meget vanskelig at trække.
Modtageren kan
karakteriseres på tre forskellige måder.
For det første kan man ved
en analyse af en foreliggende kommunikationsenhed karakterisere den implicitte
modtager.
For det andet kan man søge
andre kilder end den foreliggende kommunikationsenhed (fx
interviewundersøgelser). På denne måde
får man en karakteristik af den faktiske
modtager.
Endelig kan man (måske)
undersøge hvem det var den faktiske afsender havde til hensigt at nå, altså den
intenderede faktiske modtager (fx ved at spørge den faktiske afsender). Denne kaldes adressat.
De recipienter som ikke er
modtagere, altså de recipienter som ikke gør det med kommunikationsenheden som
den er beregnet til, kan inddeles i følgende typer:
Publikum er de recipienter hvis tilstedeværelse er afsenderen bevidst – og som
derfor indirekte kan indvirke på kommunikationsenheden.
Observatør er den recipient hvis tilstedeværelse ikke er afsenderen bevidst
(videnskabsmandens typiske rolle).
Kanalvogter er en recipient som omredigerer i, laver overskrifter til, forkorter
på, censurerer i kommunikationsenheden inden den videreekspederes i en kanal. Kanalvogteren er ikke underordnet
afsenderen: han tager ikke mod ordrer fra den der har produceret den
kommunikationsenhed han redigerer i osv.
Dvs. han bliver ansvarlig for kommunikationsenheden som den ser ud efter
han har haft fingre i den: han bliver (med)afsender, (eksempel: redaktion,
forlag, læserbrevsredaktør).
Derimod er en person som
videreekspederer kommunikationsenheder som han har modtaget fra en given
afsender, efter ordrer som han (oprindeligt) også har fået fra samme afsender,
et redskab i
kommunikationsprocessen. Han er ikke
recipient/afsender. Han kaldes
kommunikator. Typiske eksempler på
denne rolle: Radioavisens oplæser, et idol som er afbildet i en annonce
anbefalende et produkt.